ÅBNINGSTIDER

Tirsdag til torsdag kl. 11:00-18:00

Fredag kl. 11:00-19:00

Lørdag kl. 8:00-14:00

CATERING/MAD ud af huset

Lad os levere maden til din næste fest, reception, frokost eller firmaarrangement. Vi har adgang til de bedste økologiske råvarer og skaber smagsmæssige oplevelser.

Vi sammensætter menuen i samarbejde med dig.

Få forhåndsinspiration ved at kigge på nogle af vores menueksempler.

Se mere her.

Der er mulighed for catering/mad ud af huset alle ugens dage mod forudbestilling og efter aftale.

Take away

Økologisk take-away på de bedste, og ofte lokale, råvarer du kan forestille dig fx dagens ret, fyldige salater, tapenader, køddeller, kyllingesalat, plantebøffer m.m.

Alt produceres i vores eget køkken og du kan supplere med økologiske oste, charcuteri og meget mere. Og naturligvis vores friskbagte brød.

Læs om vores take-away.

 

Butik OG VINe

I vores økologiske butik finder du et  sortiment af vores hjemmelavede produkter samt andre økologiske varer og vine (heraf flere biodynamiske).

MAD & MENUER

Guldmærket økologisk mad håndlavet i eget køkken – ca. 80 % af danske råvarer – heraf ca. 65 % af lokale råvarer i sæson. Vi arbejder rigtig meget med den gode smag, da det har en positiv effekt på vores mæthed og appetit. God appetit og på hjerteligt gensyn.

Take away

Guldmærket økologisk mad til at tage med hjem.

Den mad vi tilbereder kan købes som take-away.

Menuer og udvalg varierer fra uge til uge, og vi bestræber os på at have et bredt udvalg af salater, retter med kød samt både vegetar- og veganerretter. Du kan naturligvis selv kombinere retterne som du ønsker og præcis i de mængder du har behov for.

Salater og tapenader sælges pr. vægt og koster fra 20 kr. pr. 100 g.

Kød-, veganer- og vegetarretter sælges til dagspris.

Dagens ret kan også købes som en del af take away menuen.

Klassikerne

Kyllingesalat
Fjordskinke
Spegepølse
Plantebøffer
Frikadeller med kød og grønt
Hummus
Pesto
Tomattapenade
Græske sorte og grønne oliven
Udvalg af oste

SANDWICH – I EGNE FRISKBAGTE FLUTES

Skolesandwich (kl. 11.00-13.00) | 30 kr.
Lille sandwich | 39 kr.
Frokostsandwich | 55 kr.
Måltidssandwich | 75 kr.

Vælg mellem:

Kyllingesalat, delle med kød, plantebøf eller
koldrøget skinke/Comté ost (tillæg 5,- kr. for skinke/ost)

Smørelse – vælg en eller to slags:
Pesto, tomattapenade, hummus eller kartoffelaioli

KAGER FRA MIKROBAGERIET (også glutenfri varianter)

Kakaokugle | 10 kr.
Brownies | 22 kr.
Kokostop med marcipan og appelsin | 20 kr.
Dagens kage

Salatmåltider

Vidste du godt, at du kan, vælge frit mellem vores salater og tapenader i disken, og få dem med dig i en bakke af 300 eller 500 gram for 59,- kr. eller 89,- kr.

Du kan tilkøbe en skefuld kyllingesalat, et stk. plantebøf eller en køddelle for 10,- kr.  

DAGENS RET

Vi tilbyder hver dag en dagens ret, både med og uden kød.

Retterne oplyses oftest via opslag på Instagram og Facebook, men ellers kig forbi eller send en sms for at få oplyst hvad vi har på menuen. 

BRØD

Friskbagt brød fra vores eget mikrobageri (rugbrød, boller, flutes og franskbrød).

Altid glutenfri brød på frost, og flere dage har vi også friskbagt glutenfri brød i udvalget.

 

DRIKKEVARER

Økologiske og biodynamiske vine

Økologiske øl og sodavand

Kaffe & te

CATERING/MAD TIL DIN FEST

Få vores økologiske gastronomi med til festen, receptionen, frokosten eller middagen hjemme. Vi klarer det hele.

Økologisk catering tilpasset dine ønsker

Menuerne er til inspiration og for at give en idé om, hvilke muligheder Madselskabet tilbyder samt prisniveauet.

Vi sammensætter menuerne efter nærmere aftale ud fra den enkeltes ønsker og med hensyntagen til årstiden og Madselskabets kapacitet. Vegetar, veganer eller udfordringer med allergener, så sig endelig til, da vi gerne indarbejder dette i menuerne, eller sørger for alternativer til de personer, det drejer sig om.

Madselskabet har Det Økologiske Spisemærke i guld og maden tilberedes i vores eget køkken.

Det med småt

  • Priser er ved afhentning i Madselskabet.
  • Minimum antal personer er som udgangspunkt 10 personer, men det kan aftales nærmere.
  • Maden er som udgangspunkt pakket i engangsemballage (og skal dermed flyttes over på egne fade og skåle og varme retter skal varmes, hvis andet ikke er aftalt).
  • Levering, servicering og evt. afhentning, pris pr. påbegyndt time 450,- kr.
  • Ved vores vinforslag er angivet en gennemsnitspris pr. person ud fra vores erfaringer hvilke mængder der normalt drikkes til de forskellige former for arrangementer.
  • Uåbnede flasker med vin tages retur og modregnes før fakturering.
  • Alle priser er inkl. moms.

Vi har et glimrende samarbejde med Rikke Due, og anbefaler hende gerne, hvis du har brug for blomster og dekorationer til festen – se mere på Flowers by Rikke Due

 

TRE RETTERS MIDDAG

Et eksempel på en menu

Forret

Skovkylling med friske asparges og ærter anrettet på sprøde salater med tranebær, urtedressing og flutes

Eller

Plukket varmrøget makrel med syltede grønne tomater, bagte tomater, citronmayo og flutes

Hovedret

Oksemørbrad med små urtekartofler, sky, grillede gulerødder med boghvedeknas og to fyldige årstidsbestemte salater

Dessert

Hvid brownie med rabarber og chokoskum

Eller

Bagt cheesecake med sprød bund og bær

Pris pr. person ved pakning i engangsemballage 359,- kr.

Pris pr. person ved anretning og klargøring samt lån af fade og skåle 375,- kr.

Oste med pærer-/fennikelkompot

Pris pr. person for tilkøb af oste som ekstra ret 59,- kr.

NB! Priser er gældende ved valg af samme forret og dessert samt evt. ost til alle.

Vinforslag

Lobetia Chardonnay, La Mancha

Villa Terlina Barbera, Piemonte

Dulce Venganza, La Mancha

Pris pr. person ved 3/4 flaske ca. 75,- kr.

(Tillægspriser – læs gerne Det med småt i venstre kolonne)

Frokostretter

Gryderet med kød og grøntsager hertil årstidens salat, ris eller kartofler og flutes

Pris pr. person 149,- kr.

Butterdejspirogger (vælg mellem vegetar og kød) hertil ris, tomatsauce og måltidssalat

Pris pr. person 129,- kr.

Tærte med årstidens salat, urtedressing og flutes

Pris pr. person 99,- kr.

Frokostsandwich

Pris pr. person 55,- kr. (glutenfri 65,- kr.)

Måltidssandwich

Pris pr. person 75,- kr. (glutenfri 85,- kr.)

”Madpakke” med forskellige salater, vegedelle, kyllingesalat og bolle

Pakkes i papæske og der medfølger serviet samt bionedbrydeligt bestik

Pris pr. person 99,- kr.

Anretning, fx til picnic, med udvalg af små retter, salater, hummus, pesto, ost, brød og sødt

Pris pr. person 150,- kr. – ekskl. bionedbrydeligt bestik og serviet (tillæg 5,- kr.)

(Tillægspriser – læs gerne Det med småt i venstre kolonne)

RECEPTION ELLER FROKOST

    • Fishcakes med chilicreme
    • Samosas med ærter og kartoffel
    • Koldrøget skinke med rygeostcreme
    • Fyldig årstidsbestemt salat
    • Gulerodshummus
    • Tomattapenade
    • Ost med sød hjemmesylt
    • Brød

Pris pr. person ved pakning i engangsemballage 179,- kr.

Pris pr. person ved anretning og klargøring samt lån af fade og skåle 199,- kr.

Vinforslag 1

Werkstoff, Pfannebecker, Rheinhessen

Pinot Noir, Pfannebecker, Rheinhessen 

Pris pr. person ved 1/2 flaske ca. 55,- kr.

Vinforslag 2

Lobetia Chardonnay, La Mancha

Lobetia Tempranillo, La Mancha

Pris pr. person ved 1/2 flaske ca. 39,- kr.

(Tillægspriser – læs gerne Det med småt i venstre kolonne)

BUFFET

Til frokost, aften eller fest

  • Dagens fisk på salat, glaskål og urter
  • “Nipsefad” med koldrøget skinke, salamier, oste, oliven og syltede abrikoser
  • Tærter (vælg mellem vegetar og kød) med fetacreme
  • Pesto på bredbladet persille
  • Hummus
  • Brød/flutes
  • Kylling og grønt i cremet estragonsauce
  • Ovnstegte kartofler med hvidløg
  • Årstidens tre fyldige måltidssalater
  • Saftig mandelkage med syrnet rosenfløde

Pris pr. person ved pakning i engangsemballage 269,- kr.

Pris pr. person ved anretning og klargøring samt lån af fade og skåle 299,- kr.

Vinforslag

Riesling 1511, PfanneBecker, Rheinhessen

Pablo Claro Cabernet/Graciano, La Mancha

Dulce Venganza, La Mancha

Pris pr. person ved 3/4 flaske ca. 75,- kr.

(Tillægspriser – læs gerne Det med småt i venstre kolonne)

Om madselskabet

Nær, ærlig, fornuftig, naturlig

I Madselskabet er vi fødevareaktivister. Vi kæmper for en bedre måltidskultur, for smag, oplevelse og et fødevaresystem, der understøtter bæredygtighed og en langsigtet udvikling. Hvad vi spiser er nemlig vigtigere og har større konsekvenser end vi umiddelbart skulle tro. Både for vores egen sundhed, vores familie, miljøet og den verden som omgiver os. Vil man gøre noget godt for verden, skal man altså tænke holistisk, hvis det virkelig skal rykke.

At tænke på den måde kaldes salutogenese. Det handler om, at vi med et velfungerende fødevaresystem kan skabe sundhed i stedet for at gøre som vi plejer, nemlig at bekæmpe sygdom. Hvis vi gentænker hele processen fra mark til bord, kan vi derfor gøre rigtig meget godt både for sundhed og miljø – og det hele hænger sammen med, hvad vi spiser.

Det lyder måske lidt komplekst, men du behøver faktisk tænke så meget over kompleksiteten. Det har vi nemlig sørget for. Al den mad du køber eller spiser hos os lever op til vores retningslinier for bæredygtighed og ansvar for verden omkring os.

 

Nær

Nærhed er en af de vigtigste faktorer i bæredygtig fødevarehandel, fordi det er gennem de små enheder vi skal forandre fødevaresystemet. Det betyder at vi handler med de lokale fødevarer, vi understøtter de lokale avlere og producenter og vi ønsker at skabe et fællesskab omkring mad og måltider i lokalområdet. Når vi køber ind, starter vi lige uden for døren og henter de friske råvarer hjem fra lokale avlere. Findes de ikke der, går vi regionalt. Og så fremdeles. Men vi starter altid fra centrum. På den måde skaber vi energi og økonomi i vores eget lokalområde.

Fornuftig

I fornuften ligger det, at tænke bæredygtighed ind i alt hvad vi gør. Det betyder eksempelvis at vi skaber meget begrænset madspild og alle medarbejdere er uddannet i at udnytte ressourcerne optimalt, i transportsystemet hvor vi bruger lokale kræfter og selv omkring vores emballlage. Derfor vil du hos os møde nogle løsninger som du sikkert ikke har set andre steder. Fordelen for dig, er at du ikke behøver at tilpasse dig. Har du brug for et enkelt løg, en gulerod eller 2 gram peber klarer vi det. Det er jo også bæredygtigt ikke at købe for meget.

 

Ærlig

Ærlighed er noget grundlæggende for os. I fødevaresystemet kan det godt være svært at vide, hvad varerne indeholder eller hvor de kommer fra og selv varedeklarationen kan være svær at gennemskue. Vi arbejder proaktivt for, at du kan have fuld tillid til, hvad du spiser, at du ved, hvordan fødevaren er produceret, hvem der har produceret den, hvordan den er transporteret, pakket og måske forarbejdet før den ender på tallerkenen foran dig. Vil du vide, hvad der i maden er du eksempelvis velkommen til at bede om opskriften. Eller spørge om alt andet.

 

Naturlig

For os er det vigtigt at være tættest muligt på naturen og at tænke natur i måden vi arbejder på. Det betyder at vi konkret tænker på, hvordan vi kan hjælpe til at bibeholde og skabe biodiversitet i kraft at de varer vi tager ind i sortimentet og de produkter vi udvikler. Vi er en økologisk og biodynamisk virksomhed som undgår at anvende de konserveringsmidler, farvestoffer og anden kemi som desværre findes i produkter leveret af fødevareindustrien.

 

Hvem er vi

Gorm F. Truelsen

Daglig leder og medindehaver af Madselskabet Silkeborg.

Mød os i butikken

 

Kontakt

Hvor du finder os

Fødevarestyrelsens Elite-smileyVi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål om sortiment, mad ud af huset, Folkekøkkener, bestillinger eller lignende er du velkommen til at skrive til os på silkeborg@madselskabet.net

Du kan også ringe i åbningstiden på 25 76 50 59.

Du finder butikken på Ewaldsvej 7, 8600 Silkeborg.

Madselskabet Silkeborg

Ewaldsvej 7, 8600 Silkeborg